Gå til indhold
Besøg vores showroom
Besøg vores showroom
HARO

HARO

Filtre

HARO

HARO blev grundlagt i 1866 i Rosenheim, Bayern, som en familie virksomhed – og siden da har virksomheden skabt sig en imponerende historie inden for gulvproduktion. Som en af Tysklands eneste drives HARO stadig af dets grundlæggere, Hamberger-familien, nu i femte generation. Deres fortsatte fokus på håndværk, kvalitet og innovation gør HARO til et af de mest respekterede navne inden for gulvindustriens verden. Med mere end 150 års erfaring har HARO skabt produkter, der kombinerer naturlig skønhed med avanceret teknologi. Deres gulve er designet til at imødekomme behovene i moderne samt klassiske hjem – og deres innovative tilgang har givet dem anerkendelse som en gulvproducent i verdensklasse. HARO gulve er med andre ord skabt til at vare – det perfekte valg for dig, der ønsker det bedste grundlag i hjemmet eller virksomheden.

 

Grøn gulvproduktion

Hos HARO er bæredygtighed ikke bare en vision – det er en kerneværdi. Virksomheden har længe sat standarden for miljøvenlig produktion, hvorfor de træer, der anvendes i deres gulve, stammer fra ansvarligt forvaltede skove. Siden 2004 har HARO haft en PEFC-certificering, som sikrer, at deres træ er fremstillet med respekt for naturen og de skove, der danner grundlag for deres produkter. 

HARO’s fokus på bæredygtighed strækker sig ud over materialerne. Fabrikationen opfylder strenge miljøstandarder og bruger avancerede metoder til at minimere affald og energiforbrug. Dette betyder, at du som kunde kan vælge et HARO gulv med god samvittighed – velvidende at det er produceret med respekt for både mennesker og miljøet. 

Foruden bæredygtighed er holdbarhed en af de vigtigste egenskaber ved HARO gulve. Takket være deres lamelopbyggede design er gulvene modstandsdygtige over for temperatur- og fugtændringer, hvilket sikrer en lang levetid. Denne robusthed gør HARO gulve til et fremragende valg for moderne hjem, hvor komfort, funktionalitet og æstetik skal gå hånd i hånd. Overfladebehandlinger beskytter mod ridser og pletter, så gulvene forbliver smukke og nemme at vedligeholde i mange, mange år.

 

Bredt udvalg af HARO gulve

HARO producerer et imponerende udvalg af gulvtyper, der passer til enhver indretningsstil. Hvad end du drømmer om et elegant plankegulv eller et klassisk parketgulv, har HARO noget for enhver smag. Vores sortiment inkluderer:

  • HARO plankegulv er kendt for dets elegante udtryk og naturlige skønhed. Plankegulvene fås i forskellige træsorter og overfladebehandlinger, der fremhæver træets naturlige tekstur.
  • Parketgulve fra HARO er det rette valg for dig, der drømmer tidløst og klassisk charme. De er designet med fokus på detalje og kvalitet og passer til både moderne og traditionelle hjem.
  • HARO laminatgulve giver dig mulighed for at få det naturtro udtryk, du drømmer om, uden at gå på kompromis med holdbarhed. Laminatgulvene er fremstillet med avanceret teknologi, der sikrer et autentisk udseende.

Hos InFloor har vi udvalgt nogle af de bedste gulve fra HARO. Hos os er højkvalitetsprodukter, der lever op til dine forventninger, en garanti. Vores brede udvalg dækker over en række forskellige farver, overflader og træsorter, så du kan finde det perfekte gulv til dit hjem eller din virksomhed.

 

Din gulvekspert – i hele Danmark!

Foruden HARO gulve forhandler vi et omfattende udvalg af gulve fra nogle af de mest anerkendte mærker verden over. Vores mission er at levere det bedste til vores kunder uanset om det er til private hjem eller erhvervslokaler. Vi ved, at gulvet er en essentiel del af ethvert rum, hvorfor vi gør en ekstra indsats for at sikre, at vores udvalg afspejler kvalitet, skønhed og holdbarhed. 

Vi leverer og monterer gulve i det mest af Danmark og tilbyder professionel rådgivning, så du kan finde den perfekte løsning til dine behov. Med HARO og andre topbrands i vores sortiment er vi sikre på, at vi kan hjælpe dig med at finde et gulv, der passer perfekt til din ejendom. Kontakt os i dag for at høre mere om HARO gulve – vi ser frem til at hjælpe dig med dit næste gulvprojekt!